Upcomers julemarked
d. 3. & 4. dec. 2022

Kl. 10 til 16 begge dage
Sted: Spinderihallerne, 7100 Vejle
Billet: Det koster 50 kr. pr. person og børn under 12 er gratis. En weekendbillet koster 70 kr. + du får en mulepose med i prisen.

Tag familie og venner med til det hyggeligste julemarked
Glæd dig til masser af julestemning, når vi slår dørene op til vores store julemarked i de fede og industrielle Spinderihaller i Vejle. Find de fineste og helt særlige julegaver, køb lækre specialiteter til jule- og nytårsbordet eller find tøj og andet lækkert at tage på til julefesterne. Du kan også tage et break i vores spiseområde eller slå dig ned til kreahygge ved vores drop in kreaworkshops. Læs mere nedenfor og se designerne her.

Vi glæder os til at se jer!!

Køb billet Ansøg om stand Se designerne
Shape

SÆRLIGE AKTIVITETER TIL JULEMARKEDET


Eksklusiv ølsmagning
 med et af Danmarks bedste mikrobryggerier Bøgedal
(skal bookes på forhånd)
Bøgedal er et af de mindste bryggerier i Danmark. Det ligger ude i Vejle Ådal. Bryggeriet leverer både til Noma og Lyst. De laver øl lagret på romfade, fadlagrede sour og helt almindelige lækre craft beers. Til dette unikke event kan I smage på Bøgedals øl og høre historierne bag, I løbet af ølsmagningenen inviterer vi andre smagsspecialiteter fra Upcomers markedet forbi. Arrangementet vil foregå et særligt sted i Spinderihallerne, hvor I som gruppe kan hygge jer og nyde smagsspecialiteterne. Husk også at købe entrébilletten særskilt udover denne billet.
Tid: Søndag den 4. december 2022, kl. 13.00
Book din billet nu. Billet skal købes i forsalg og der er begrænset antal pladser. Prisen er 320 kr.

 

Start dagen med brunch i Spinderihallernes hyggelige café 
(skal bookes på forhånd)
Brunch i Spinderihallernes café. Menuen består af: Pandekager m. syltetøjScrambled eggs m., bacon & pølser, friskbagte boller, croissants & snegle, melon & druer, smør, brie og skiveost, marmelade og juice samt kaffe & the
Book din billet nu

Drop in kreaworkshops hele weekenden: for både store og små
Hele weekenden kan du deltage i kreaworkshop faciliteret af designerne og lav selv dine egne designs og julegaver. Det er for store og små, nybegyndere og erfarne.

Alle workshops foregår som drop in, hvor du hele weekenden kan slå dig ned ved vores workshopborde og skabe smukke og sjove kreationer. Du betaler et tilskud for dine materialer.
På markedet er der følgende workshops:

  • Julepynt med decoupage med Mia Bayer: Brug smukke strandskaller til det fineste juleophæng. Pynt muslinger med både maling, pailletter, bånd og perler.

  • Mal på keramik med Fra Hånden
    Med keramikmaling er der plads til alle former for kreative udskejelser - lige fra de ambitiøse, detaljerede og sirlige til de løsslupne, legesyge og farvefjollede. Vi har haft besøg af børn ned til 3 år og voksne i alle aldre. Så hos os er det plads til alle.

  • Workshop med julepynt i pap. Også for børn. Med Junette Bay
    Fine og dekorative julelys i pap som kan pynte enhver vindueskarm, hylde eller julebord. Det handler om at male, klippe og klistre og tager ca. 30 min.

  • Julekugler. Med Junette Bay
    Mal og dekorer dine egne julekugler med mineralmaling i bløde poetiske farver (Pris: 40 kr. pr. stk.)

  • Hårbånd workshop. Med Junette Bay.  
    Gå ind i den festlige sæson og imponér alle med dit eget personlige hovedpryd. Der vil være blomster, ornamenter, rhinstene blandt udsmykningsmaterialerne. Betal pr vægt (typisk 100-300 kr)